Musikkarrusel 2.-4. klasse - nyt undervisningstilbud

Musikkarrusellen er en god måde at afprøve forskellige instrumenter, da eleverne i løbet af sæsonen modtager undervisning på forskellige klassiske instrumenter.

15. juni 2016 - Oprettet af Martin Møller

Eleverne undervises i små hold i 30 minutter på et klassisk instrument efter musikskolens valg. Det kan være guitar, blokfløjte, violin osv. - alle klassiske instrumenter. Der undervises et antal gange på instrumentet, hvorefter eleverne skifter til et nyt instrument i karrusellen. Undervisningen indeholder derudover 30 minutters sammenspil i umiddelbar forlængelse af instrumentalundervisningen.

Der satses på, at få et hold oprettet om mandagen kl. 16.30-17.35

Et musikkarrusel forløb er et-årigt og varer samlet 32 uger.