Cello

Strygerne er fundamentet i det klassiske symfoniorkester, men de er også fremragende soloinstrumenter. Celloens klang er mørk og smuk. Den tilhører de dybe strygere, og er så stor, at den må stå på gulvet.

Celloens klang er utrolig smuk, og man siger, at det er det instrument, der ligger tættest på menneskets stemme.

Den bruges mest til klassisk musik, men bliver mere og mere populær i andre genre, som pop, rock og heavy metal.

For at få glæde af at spille selv og sammen med andre er det vigtigt, at du fra starten lærer at holde instrumentet rigtigt og at skabe en god klang.

For at opnå et godt resultat skal du være indstillet på at øve dig hjemme. Desuden har du mulighed for at deltage gratis i Strygeorkestret hver mandag eftermiddag på Musikskolen. Du skal bare huske at tilvælge det på tilmeldingen.

Celloer fås i adskillige små størrelser. Du kan derfor starte forholdsvis tidligt.

Hvordan lyder en cello?

Alder: fra 2. klasse og op.
Undervisningsform: hold eller soloundervisning.