Keyboard

Keyboard er en slags elektrisk klaver med mulighed for at tilsætte automatisk akkompagnement i venstre hånd, med rytmeboks etc.

I instrumentet er der oftest indbygget højttalere, ligesom der er mulighed for at tilkoble hovedtelefoner, så man kan sidde og øve i fred.

Genremæssigt er næsten alt muligt: dansk og udenlandsk pop og rock, jazz, TV- og filmtemaer, latin-amerikansk musik, evergreens, lettere klassiske stykker, elevernes eventuelle egne kompositioner - kort sagt underholdningsmusik i videste forstand.

Gennem de praktiske musikalske eksempler udvider vi kendskabet til tangent- og nodenavne, fingersætning, becifring, akkompagnement, basgange, improvisation og professionelle tips.

For at opnå et godt resultat skal du være indstillet på at øve dig hjemme. Du kan også supplere din undervisning ved at deltage i et af vores rytmiske orkestre.

Hvordan lyder et keyboard?

Alder: fra 2. klasse og op.
Undervisningsform: hold eller soloundervisning.