Klarinet

Klarinetten er et instrument med et enormt register; den spænder fra meget mørke toner til helt lyse toner i toppen samt kraftigt til svagt.

Klarinetten er også et meget alsidigt instrument. I harmoniorkestret spiller den samme rolle som strygerne i symfoniorkestret. I genre  som kammer-, jazz- og folkemusik, klezmer og balkan er klarinetten også et fremtrædende instrument.

Man kan normalt begynde at spille på klarinet, når man er 8-9 år gammel afhængig af hænders og fingres størrelse. Mange begynder med fordel at spille blokfløjte (grebene ligner meget), og skifter så over, når fysikken tillader det.

For at opnå et tilfredsstillende resultat, skal du være indstillet på at øve dig hjemme. Du kan desuden supplere din undervisning ved at deltage i vores klarinetorkester eller træblæserorkester.

Kontakt musikskolens klarinetlærer inden anskaffelse af instrument. Det er vigtigt at have det rigtige set up mundstykke/blad fra starten!

Det er muligt, at leje instrument af musikskolen.

Hvordan lyder en klarinet?

Alder: fra 1. klasse og op.
Undervisningsform: hold eller soloundervisning.