Harmonikaundervisning

Harmonikaundervisning er en del af Randers Musikskoles undervisningstilbud. Harmonikaen er et utroligt alsidigt instrument, som både har den meget folkelige side i sig, og en mere "seriøs" side.

Præsentation af harmonika

Formålet med undervisningen er at give eleverne mulighed for selvstændig musikudfoldelse og åbne elevernes øjne for harmonikaens store anvendelsesmuligheder, det være sig både i klassisk og folkemusik, i solo og ensemblespil, samt i det hele taget som brugsinstrument.

Der vil blive brugt både noder og gehørspil i harmonikaundervisningen. Der arbejdes med fingersætning, bælgteknik, frasering, basgange, udsmykning og evt. improvisation. Sammenspil vil være en del af undervisningen herunder akkompagnement.

Repertoiret vil kunne være meget bredt:

  • sange (børnesange, viser slagere m.m.)
  • folkemusik (dansk, svensk, irsk, Balkan osv.)
  • underholdningsmusik (f.eks. fransk musettemusik)
  • rytmisk musik så som pop/rock, calypso, samba og tango
  • klassisk musik

Generel information

For at opnå et godt resultat, skal du være indstillet på at øve dig hjemme - gerne dagligt.

Har du brug for vejledning til køb af instrument, står læreren gerne til rådighed.

Du kan desuden supplere din undervisning ved at deltage i vores spillemandsorkester.

Startalder: fra 8 år.

Undervisningsform: hold eller soloundervisning.

Undervisningsdag og tid aftales individuelt mellem lærer og elev.