Elbasundervisning

Elbasundervisning er en del af Randers Musikskoles undervisningstilbud. Elbassen er overvejende et sammenspilsinstrument, og der er brug for bassister i alle Musikskolens rytmiske bands og orkestre. – Intet band uden bas.

Præsentation af elbas

Elbas er et meget brugt instrument i mange former for rytmisk musik. Der er virkelige gode muligheder forskellige former for sammenspil.

Elbassen blev opfundet, da der blev "sat strøm" til populærmusikken. Kontrabassen er vanskelig at forstærke og den er stor og uhåndterlig, så mange omrejsende popmusikere udskiftede den med glæde til fordel for den mere handy elbas. Siden starten i '51 har elbassen naturligvis haft samme funktion som andre basinstrumenter (kontrabas og tuba), men den har udviklet sig fra almindelig "bund" i musikken over rytmisk tommelfinger-bas til virtuost melodispil på båndløs bas. Elbassen er stærkt knyttet til rockmusikken, og det nye instruments muligheder satte hurtigt sit præg på populærmusikken. I dag er elbassen et selvstændigt instrument med sine helt egne muligheder.

Til de mindste el-bassister fås elbasser i børnestørrelse (3/4 størrelse), som er lidt kortere og lettere at håndtere end en fuld størrelse voksen elbas. For de lidt større elever er der også mulighed for at skifte til kontrabas. Gylden tommelfinger regel er, at man går over til at spille på fuld størrelse elbas omkring 5 klasse.

Generel information

For at opnå et godt resultat, skal du være indstillet på at øve dig hjemme - gerne dagligt.

Har du brug for vejledning til køb af instrument, står læreren gerne til rådighed.

Du kan også supplere din undervisning ved at deltage i et af vores rytmiske orkestre.

Startalder: fra 8 år.

Undervisningsform: hold eller soloundervisning. Kan holdundervisning for 2 elever i 30 eller 50 minutter ikke tilbydes, vil du i stedet få tilbudt soloundervisning i 15 eller 25 minutter til prisen for solo 15 eller 25 minutter.

Undervisningsdag og tid aftales individuelt mellem lærer og elev.