El-bas

El-bassen er overvejende et sammenspilsinstrument, og der er brug for bassister i alle Musikskolens rytmiske bands og orkestre. – Intet band uden bas.

Til de mindste el-bassister fås el-basser i børnestørrelse (3/4 størrelse), som er lidt kortere og lettere at håndtere end en fuld størrelse voksen el-bas. For de lidt større elever er der også mulighed for at skifte til kontrabas. Gylden tommelfinger regel er, at man går over til at spille på fuld størrelse el-bas omkring 5 klasse.

For at opnå et godt resultat skal du være indstillet på at øve dig hjemme. Du kan også supplere din undervisning ved at deltage i et af vores rytmiske orkestre.

Startalder: fra 2. klasse og op.

Undervisningsform: hold eller soloundervisning.

Undervisningsdag og tid aftales individuelt mellem lærer og elev.