Præsentation af violin
Violinen er et meget brugt instrument især i klassisk musik og folkemusik.
Violinundervisningens formål er at skabe grundlag for musikalsk udfoldelse på et strygeinstrument. For at få glæde af at spille selv og sammen med andre, er det vigtigt, at man lærer sit instrument godt at kende.
Strygerne er fundamentet i det klassiske symfoniorkester, men de er også fremragende soloinstrumenter. Violinen er den mindste i gruppen og spiller de højeste toner. Det er det mest kendte medlem af strygergruppen.
Violinen er et godt sammenspilsinstrument, så det anbefales også, at man spiller med i musikskolens strygerorkester.
Generel information
For at opnå et godt resultat, skal du være indstillet på at øve dig hjemme - gerne dagligt.
Har du brug for vejledning til køb af instrument, står læreren gerne til rådighed.
Desuden har du mulighed for at deltage gratis i Strygeorkestret. Du skal blot tilvælge det på tilmeldingen.
Startalder: fra 6 år.
Undervisningsform: hold eller soloundervisning. Kan holdundervisning for 2 elever i 30 eller 50 minutter ikke tilbydes, vil du i stedet få tilbudt soloundervisning i 15 eller 25 minutter til prisen for solo 15 eller 25 minutter.
Undervisningsdag og tid aftales individuelt mellem lærer og elev.