Lydstudieteknik

Dette fag henvender sig til dig, som spiller et instrument eller synger, og som har lyst til at arbejde med lydindspilning og lydbearbejdning på computer.

Præsentation af lydstudieteknik

Kom og lær studieteknik i et professionelt lydstudie: Både indspilning, redigering, mix og mastering.

Vi skal prøve at indspille instrumenter, mikrofon og noder fra keyboard, og derefter bearbejde, mixe og mastre lyden på de ting, som er indspillet. Vi prøver også at arbejde med underlægningslyde, f.eks til en video.

Der er masser af forskellige instrumenter og mikrofoner at prøve af i studiet.

Vi vil bland andet arbejde med disse programmer:

Band in a box

Akkorder tastes ind og et arrangement bygges op med forskellige virtuelle musikere. Dette kan så mixes sammen i selve programmet eller overføres til et andet program som separate spor.

Studio One

Et multispors program hvor der kan arrangeres, indspilles og mixes. Her arbejdes både med audio og midi. Dette program findes i en gratis version som man kan installere derhjemme.

Vi vil kigge på flere andre programmer undervejs, der kommer hele tiden noget nyt.

Generel information

Lydstudiet er placeret i Jebjerg, Langå, så det er ofte hensigtsmæssigt at samle undervisningen i større flader.

Har du brug for vejledning til køb af hardware og programmer, står læreren gerne til rådighed.

Startalder: fra 10 år.

Undervisningsform: hold eller soloundervisning.

Undervisningsdag og tid aftales individuelt mellem lærer og elev.